Traumeterapi i København: Når kroppen husker det, du prøver at lægge bag dig

Author : Uma Gamdrup | Published On : 22 Oct 2026

Traumeterapi i København: Når kroppen husker det, du prøver at lægge bag dig

Bliver du ved med at havne i de samme situationer, selvom du egentlig har besluttet dig for, at noget skal være anderledes? Måske har du svært ved at sige fra, kommer til at tilsidesætte dig selv i dine relationer eller mærker en uro, du ikke helt kan forklare.

Det er ikke altid nok at forstå, hvorfor man reagerer, som man gør. Nogle gange sidder reaktionerne så dybt, at de dukker op, før man når at tænke sig om.

I traumeterapi arbejder vi med at forstå de reaktioner og finde nye måder at håndtere dem på. Jeg hedder Uma Gamdrup, er uddannet psykoterapeut og har gennemført en treårig international efteruddannelse i Somatic Experiencing (SE). Jeg tilbyder traumeterapi i København til dig, der gerne vil forstå dig selv bedre og finde mere ro i hverdagen.

Hvorfor falder du tilbage i de samme mønstre?

Du har måske lovet dig selv, at du ikke vil finde dig i det samme igen.

Næste gang vil du sige fra over for chefen, der taler ned til dig. Du vil fortælle din partner, hvad du har brug for, i stedet for at tie stille for at undgå en konflikt. Du vil holde op med at tage ansvar for alle andre og begynde at mærke efter, hvad du selv har lyst til.

Men når situationen opstår, gør du alligevel, som du plejer.

Måske siger du ikke noget. Måske forsøger du at gøre alle tilfredse. Eller måske bliver du så usikker, at du bagefter undrer dig over, hvorfor du ikke stod ved dig selv.

Det kan være frustrerende, især når du godt ved, hvad du gerne ville have gjort anderledes.

Men vores reaktioner formes også af de erfaringer, vi har med os. Hvis du gennem længere tid har lært, at det er bedst at være stille, undgå konflikter eller tage hensyn til andres behov først, kan det være svært at handle anderledes som voksen.

Det er ikke nødvendigvis noget, du vælger bevidst. Reaktionen kan komme helt automatisk.

I traumeterapi undersøger vi, hvor dine mønstre kan stamme fra, og hvad der sker i dig, når du havner i situationer, der føles svære. Målet er ikke at finde fejl ved dig, men at forstå dine reaktioner og gøre det lettere at vælge anderledes.

Du behøver ikke have oplevet noget voldsomt

Når vi taler om traumer, tænker mange på krig, ulykker, vold eller overgreb. Men nogle mennesker bærer også på oplevelser fra en barndom, der på overfladen så helt almindelig ud.

Måske voksede du op i en familie, hvor der var mad på bordet, og hvor du gik i skole som alle andre. Alligevel følte du dig måske ikke rigtig set eller forstået.

Det kan for eksempel være, at:

• Dine følelser ikke blev taget alvorligt, eller at du lærte at holde dem for dig selv.
• Du ofte fik kritik og sjældent følte, at du gjorde noget godt nok.
• Du aldrig helt vidste, hvilket humør dine forældre var i.
• Du tidligt lærte at tage ansvar for andre, selvom du selv havde brug for omsorg.
• Du forsøgte at være nem, dygtig eller sød for at undgå konflikter.

En enkelt oplevelse behøver ikke at være voldsom for at sætte spor. Det kan også være summen af mange små oplevelser, hvor du savnede tryghed, støtte eller forståelse.

Nogle bruger betegnelsen udviklingstraumer om de følger, som gentagne belastninger i barndommen kan have. Det er dog ikke alle svære barndomsoplevelser, der fører til traumer, og mennesker reagerer forskelligt på det, de oplever.

Det vigtigste er ikke, om andre synes, du har haft en svær barndom. Det er, hvordan du selv har oplevet den, og om noget fra dengang stadig fylder i dit liv.

Når kroppen reagerer, før du selv når at forstå hvorfor

Har du prøvet at blive urolig i en situation, hvor der egentlig ikke er noget at være bange for? Eller at lukke helt ned midt i en konflikt, selvom du gerne ville sige noget?

Kroppen reagerer ofte hurtigere, end vi når at tænke. Hvis du tidligere har oplevet utryghed i bestemte situationer, kan noget lignende senere vække de samme følelser eller reaktioner.

Som barn kan det have været nødvendigt at tilpasse dig, tie stille eller forsøge at holde fred. Måske var det den bedste måde at håndtere en situation på, som du ikke havde mulighed for at ændre.

Men det, der hjalp dig dengang, er ikke nødvendigvis det, du har brug for i dag.

Du kan eksempelvis opleve, at du:

• Bliver anspændt eller urolig uden helt at vide hvorfor.
• Har svært ved at sige nej, selv når du egentlig mener nej.
• Tilsidesætter dine egne behov for at undgå at skuffe andre.
• Bliver meget påvirket af kritik eller frygter at begå fejl.
• Arbejder for meget, fordi du har svært ved at føle, at du har gjort nok.
• Trækker dig fra konflikter eller bliver overvældet, når nogen bliver vrede.
• Har svært ved at slappe af, selv når der ikke er noget, du skal nå.

Måske kan du genkende noget af det. Måske har du svært ved at sætte ord på, hvad der egentlig sker.

Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Det kan være nok at begynde med at lægge mærke til, hvordan du reagerer, og hvad der sker i dig i de situationer, hvor du mister fodfæstet.

Hvad er Somatic Experiencing?

Somatic Experiencing, ofte forkortet SE, er en kropsorienteret tilgang til arbejdet med stress- og traumereaktioner. Metoden er udviklet af Dr. Peter Levine.

I stedet for kun at tale om det, du har oplevet, retter vi også opmærksomheden mod, hvordan du har det i kroppen lige nu.

Måske spænder du i skuldrene, når du taler om en bestemt situation. Måske holder du vejret, mærker uro i maven eller har svært ved at finde ro. Det kan også være, at du næsten ingenting mærker.

Vi undersøger de reaktioner i et roligt tempo, uden at du behøver at fortælle alt eller gå ind i oplevelser, du ikke er klar til at arbejde med.

Der er ikke noget bestemt, du skal kunne mærke, og du skal heller ikke præstere noget i terapien. Vi tager udgangspunkt i det, du oplever, og det, der føles muligt for dig.

Arbejdet kan blandt andet handle om at:

• Blive bedre til at mærke dine egne grænser og behov.
• Forstå, hvad der sker i dig, når du bliver utryg eller presset.
• Finde måder at håndtere uro og stærke følelser på.
• Blive mere tryg ved at sige fra og stå ved dig selv.
• Opdage, at du ikke behøver reagere på samme måde, hver gang en situation bliver svær.

For mig handler traumeterapi ikke om at grave i fortiden for fortidens skyld. Det handler om at forstå, hvordan dine erfaringer påvirker dig i dag, og hvad der kan hjælpe dig videre.

Sådan foregår et forløb hos mig

Jeg hedder Uma Gamdrup og er uddannet psykoterapeut. Derudover har jeg gennemført en treårig international efteruddannelse i Somatic Experiencing med uddannelsesforløb i Tyskland og Spanien.

Jeg har også selv arbejdet med oplevelser fra min barndom og med, hvordan de kan påvirke én senere i livet. Det har givet mig en personlig forståelse for, at det kan tage tid at ændre mønstre, selv når man godt ved, at de ikke længere hjælper én.

Når du kommer hos mig, begynder vi med at tale om det, der fylder i dit liv. Du behøver ikke have en færdig forklaring på, hvorfor du har det, som du har det. Vi tager udgangspunkt i dine oplevelser og finder sammen ud af, hvad der er relevant at arbejde med.

I et forløb hos mig er der plads til både samtale, stilhed og opmærksomhed på det, du mærker i kroppen. Vi tager det skridt for skridt og tilpasser arbejdet til dig.

Du skal ikke passe ind i en bestemt metode eller leve op til nogle forventninger. Det er vigtigt for mig, at du føler dig mødt og har mulighed for at sige til og fra undervejs.

Ofte stillede spørgsmål om traumeterapi

Skal jeg have oplevet noget voldsomt for at gå i traumeterapi?

Nej. Du kan også have brug for hjælp, hvis du gennem din opvækst har oplevet utryghed, kritik, følelsesmæssig afstand eller et stort ansvar. Det afgørende er ikke, hvordan oplevelserne ser ud udefra, men hvordan de har påvirket dig.

Hvad er forskellen på Somatic Experiencing og samtaleterapi?

I samtaleterapi arbejder man blandt andet med tanker, følelser og de mønstre, der præger ens liv. Med Somatic Experiencing er der også fokus på kroppens reaktioner, og hvordan de hænger sammen med det, man oplever.

De to tilgange kan supplere hinanden. Hvad der er mest hjælpsomt, afhænger af dig og det, du kommer med.

Hvor mange samtaler har jeg brug for?

Det er forskelligt fra person til person. Nogle ønsker hjælp til en konkret problemstilling, mens andre har brug for længere tid til at arbejde med mønstre, der har fulgt dem gennem mange år.

Vi taler løbende om, hvordan du oplever forløbet, og hvad du har brug for. Du behøver ikke beslutte fra begyndelsen, hvor længe du skal gå i terapi.

Kan traumeterapi blive for overvældende?

Det kan være følelsesmæssigt krævende at arbejde med svære oplevelser. Derfor er det vigtigt, at vi tager hensyn til dine grænser og ikke går hurtigere frem, end du kan være med til.

Du behøver ikke fortælle alt på én gang eller genopleve svære situationer for at begynde et terapeutisk forløb. Vi tilpasser arbejdet undervejs, og hvis du har behov for anden eller supplerende hjælp, taler vi om det.

Kan traumeterapi hjælpe mig med at sætte grænser?

Det kan være et relevant fokus i terapien. Hvis du er vant til at tage hensyn til andre på bekostning af dig selv, kan vi undersøge, hvad der gør det svært at sige fra, og hvordan du kan begynde at handle anderledes.

Det handler ikke om at blive hård eller ligeglad med andre. Det handler om også at give plads til dig selv.

Du behøver ikke blive ved med at gøre, som du altid har gjort

Måske har du længe vidst, at noget i dit liv skal være anderledes. Du har måske læst bøger, tænkt meget over dine mønstre eller talt med mennesker, du stoler på. Alligevel kan du opleve, at du reagerer på samme måde, når det virkelig gælder.

Det kan være svært at stå i, men du behøver ikke bebrejde dig selv, at forandringen tager tid.

I traumeterapi kan vi sammen undersøge, hvad der ligger bag dine reaktioner, og hvad der kan hjælpe dig med at finde en anden vej. Målet er ikke, at du aldrig bliver usikker, ked af det eller bange. Det er, at du med tiden får bedre mulighed for at forstå dine reaktioner og vælge, hvordan du vil handle.

Hvis du overvejer traumeterapi i København, er du velkommen til at læse mere om mit arbejde.

Du finder information om mig, min tilgang og mulighed for at kontakte mig på umagamdrup.dk/traumeterapi.

Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil tale om, før du tager kontakt. Det er helt fint at begynde med en samtale om det, der fylder hos dig.